top of page

Erhvervskolernes dag d. 12/9

  • Forfatters billede: Bakkebladet Fortuna
    Bakkebladet Fortuna
  • 21. sep. 2018
  • 2 min læsning

Opdateret: 28. sep. 2018


 

Skrevet af Marta

 

8. klasserne ankom kl. 11:30 til Rybners Teknisk Skole. De skulle have været vist rundt i en time, men bussen kom for sent, så de blev kun vist rundt i 40 minutter. 8. klasserne blev introduceret for madlavning, håndværkere og skibsmontører. Der er rigtige mange uddannelser at vælge mellem som fx frisør, læge, tandlæge, blikkenslager, skibsmontør, maler, elektriker osv.

Lige da de ankom, fik de allesammen et chok. Skolen var så stor, og der var mange folk. Der var utroligt mange mennesker, men alligevel var der meget plads på skolen. Der var forskellige udfordringer og konkurrencer, som man kunne deltage i. Der var mange steder, hvor man kunne slappe af eller spise sin madpakke. Madpakken fik man på stedet, og den bestod af: en burger, en appelsinjuice og nogle karameller.

Eleverne som går på skolen er rigtig søde og sjove. De svarer gerne på spørgsmål og fortæller om deres job. Lærerne var bestemt også søde. 8. klasserne mente, at man følte sig hjemme efter nogle timer.

Hvad er en Erhvervsskole?

En erhvervsskole er:

En skole hvor man kan tage en erhvervsuddannelse. Man får en læreplads ude i en virksomhed, og man har 4 skoleperioder, i løbet af de 4-5 år uddannelsen tager.


Evaluering med Ole Wind

D. 28/9 var Ole Wind på besøg her på Bakkevejensskole. Han var her for at evaluere erhvervsskolernes dag med 8. klasserne. Han fik en masse ros med på vejen, men der blev også sagt, at man simpelthen ikke har nok tid til at gå rundt og kigge. Han fortalte lidt om erhvervsuddannelserne og de fordele, der er ved at tage en erhvervsuddannelse. Fx kan man tage en EUX, og så er det både en erhvervsuddannelse og en gymnasial eksamen. Han fortalte også om Riber Kjærgaard, og at man kan komme derud og være i praktik 5 måneder gratis.

En erhvervsuddannelse består for det meste af to grundforløb, to hovedforløb og to praktikperioder. Som Ole sagde, forsøger de at variere uddannelserne mellem skole og praktik.

De fleste skoleelever vælger den gymnasiale uddannelse, og derfor mangler erhvervsskolerne elever. De gør alt, hvad de kan for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse.




 
 
 

Comments


©2018 by BakkeBladet. Proudly created with Wix.com

bottom of page