Har du fundet din vej?
- Bakkebladet Fortuna
- 14. dec. 2018
- 2 min læsning
Opdateret: 10. maj 2019
I dag kan beslutningen om hvilken ungdomsuddannelse man skal have, være en rigtig svær beslutning at tage. Men hvorfor er det egentligt så svært at beslutte?
Skrevet af: Anonym.
Folkeskolen er jo ikke endeligt. Vi skal alle videre, og ud for at finde vores næste vej. Det er en beslutning som det enkelte individ skal tage. Men det er også en beslutning som kan være svært at tage.
Der findes mange flere valg end der gjorde for bare 20 år siden. I dag er det meget mere kompliceret. Der er så mange forskellige valg du kan tage. Du kan f.eks. tage en uddannelse, som tømrer, bilmekaniker eller elektriker. Du kan også gå en anden vej, og så tage en gymnasial som en hhx, stx eller hf. Kravet til en gymnasial uddannelse er så bare, at du læser videre bagefter. Du kan f.eks. tage på universitetet for at læse videre til advokat eller læge. Desværre glemmer de fleste bare, at man altså ikke er helt færdig efter gymnasiet.
Men pga. krav fra alverdens familiemedlemmer, lærere, samfundet og venner det være rigtig svært, at finde ud ad hvilken vej der egentlig er den rigtige for en selv. Men bliver mor så sur hvis man ikke tager en stx ligesom hende? Eller bliver farfar sur hvis man ikke bliver mekaniker, så man kan overtage firmaet efter ham?
Man kan derfor komme i en situation hvor man føler sig presset. Hvis man kommer derud, kan beslutningen hurtigt blive forhastet. Ungdomsuddannelsen kommer til at blive en stor del af dig. Den bliver dit nye liv med lektier, bøger eller måske endda mad, biler eller hår. Vi anbefaler at du følger dit hjerte, og gør det der føles mest rigtigt for dig.

Comments